INNOVATIVE DESIGNLØSNINGER
Vibeke Rytter
Vibeke Rytters kerneområde er klart defineret af interesse for arkitektur, design, forskning i materiale, samt keramiske værker, hvilket ligeledes i kraft af tværfaglige uddannelser og mange rejser har givet hende lyst til at videreudvikle processer med afgørende betydning for de færdige værkers udtryk, samt designs og forskning.
Som arkitekt, produktdesigner og forsker har Vibeke Rytter fået mange udmærkelser, legater og designpriser. Hun er repræsenteret på mange messer og udstillinger i ind- og udland, såsom på Designmuseum Danmarks permanente samling. Hun har modtaget flere rejse-og arbejdslegater fra bl.a. Statens Kunstfond, Beckett-Fonden og Nationalbankens Jubilæumsfond.
I 2001-02 var hun gæstestuderende på Kunstakademiet Billedhuggerskole ved professor Morten Stræde, – og fra 2011- 2017 udføres et forskningsprojekt ‘Glaserede letvægt-byggekomponenter’ på Arkitektskolen og Teknologisk Institut.